top of page
Writer's pictureMorten Nebelong

Jausiers, Provence-Alpes-Côte d'Azur 2022

Updated: Feb 10, 2023


Ca. 76 km syd for Briançon ligger Jausiers i dalen Ubaye.

Ubaye var en fantastisk god overraskelse, dalen er noget af det skønneste, hvis man kan lide at cykle i bjerge og godt kan lide at være lidt alene, ikke fordi der ikke er masser af andre cyklister, men der er bare ikke lige så overcrowded, som ved nogen af de mere kendte skiområder.

Jausiers er et glimrende udgangspunkt for at gøre sig fortjent til Brevet des 7 Cols. Et diplom der uddeles til cyklister der har cyklet op af følgende 7 stigninger:

Col de la Bonette; Col de la Cayolle; Sainte Anne; Col d’Allos; Col de Vars; Col des Fillys; Col de Pontis, der er ikke krav til hvor længe man er om det eller fra hvilken side man vil køre stigningerne, man skal blot huske at stemple sit kort på toppen af stigningerne, kortet udleveres på turistkontoret.

De to kendteste stigninger er Col de Vars og Col de la Bonette. Col de la Bonette er et af de højeste bjerge man kan cykle op af på en almindelig landevejscykel i Europa. Det er dog ikke nogle af de to stigninger som jeg vil huske som de bedste.


Col de la Cayolle

De to stigninger som jeg synes var helt fantastiske var derimod col de Pontis, en kort meget stejl stigning, men med de smukkeste udsigter til reservoiret Lac de Serre-Ponçon og så den 29 km. lange Col de la Cayolle, men som kun stiger med ca. 4%. Denne stigning har så meget at byde på som vandfald og stejle kløfter. På toppen er der desværre ikke nogen cafe eller restaurant. Jeg fotograferer normalt ikke når jeg kører op af og da jeg blev ramt af et forfærdeligt uvejr på nedkørslen er det begrænset med billeder fra turen.

Turen til Col de Vars bød også på en fantastisk overraskelse byen Maljasset, hvis du ikke har kræfterne til at køre både Col de Vars og Maljasset, så vælg Maljasset.


Mine ruter:

Stigninger

  • Col de la Bonette

  • Col d’Allos

  • Col de la Cayolle

  • Col des Fillys

  • Col de Pontis

  • Col de Vars

  • Sainte Anne

  • Maljasset



6 views0 comments
bottom of page