top of page
Forfatters billedeMorten Nebelong

Le Thillot, Grand Est 2022

Efter Schwarzwald var det tid til, at forlade Tyskland og køre over på den anden side af A5, den højre side af Rhinen, når du kommer fra Danmark, til Frankrig. Her ligger bjergkæden Vogeserne i det populære område Grand Est som omfatter Loraine, Alsace og Champagne-Ardenne.


Jeg havde udset mig en by ved navn Le Thillot, herfra havde jeg mulighed for at køre de fleste af de kendte bjerge fra TDF og ikke mindst se dette års finale afslutning på super Planche des Belle Filles, et bjerg der før havde ændret udfaldet på TDF, da Primoz Roglic tabte sin føring på næstsidste etape i 2020 til Tadej Pogacars på en enkeltstart der sluttede på La Planche des Belles Filles.

Da jeg var i god tid håbede jeg at få plads på den kommunale campingplads Camping Municipal LE CLOS DE CHAUME, jeg kan kun anbefale disse kommunale campingpladser, de er billige og ligger som regel rigtigt godt og har de mest nødvendige faciliteter.

Jeg fik en plads direkte ved en smuk lille fiskedam mod et ekstragebyr på 1 eur pr. nat.

Her i Vogeserne hedder mange af bjergene noget med Ballon, jeg tror at det har noget at gøre med toppene på bjergene, som er meget runde. Jeg fik kørt de fleste af disse Balloner, ikke mindst Ballon d'Alsace som jeg kørte fra alle tre retninger, på samme dag. En præstation man tildeles certifikatet Brevet de Grimpeur du Ballon d’Alsace for. Hvis man vil nøjes med at køre en side vil jeg foreslå at man kører op fra Sewen,denne stigning byder på dæmningen Barrage lac d'Alfeld hvor vandet er smaragdgrønt og er man heldig spilles der god gammeldags rock nedenfor i Auberge du Barrage Lac d'Alfeld.

Efter at have kørt op af diverse balloner, var tiden kommet til La Planche des Belles Filles, hvor jeg skulle se om Vingegaard kunne vinde. Jeg troede aldrig jeg ville komme derhen, politiet havde afspærret vejene omkring allerede kl 9, men heldigvis fandt jeg nogle Franskmænd der kunne en anden vej. Det blev desværre kun til lige ved og næsten, men det var en hyggelig dag, hvor jeg i øvrigt mødte en god klub kammerat og hans kone.


Mine ruter:

Stigninger:

  • Col de Bramont

  • Col de Bussang

  • Col de la Schlucht

  • Col des Croix

  • Col du Ballon d'Alsace

  • Col du Ballon de Servance

  • Col du Grand Ballon

  • Col du Petit Ballon

  • Col du Platzerwasel

  • Super Planche des Belles Filles




Seneste blogindlæg

Se alle

2 Comments

Rated 0 out of 5 stars.
No ratings yet

Add a rating
Morten Nebelong
Morten Nebelong
Feb 15, 2023

Helt sikkert mine ture er meget op af, men som du siger der masser af mere blidt terræn i vin markerne fx.

Like

Michael Lindhardt
Michael Lindhardt
Feb 15, 2023

Ja der er dejligt i Alsace.Jeg er nu nok blevet lidt magelig med alderen og jeg kører helst ikke på lange seje stigninger,så Alsace byder jo heldigvis på mange kategorier af cykelruter.🚴🏿😊

Like
bottom of page