ca. 68 km. nord for Jausiers halvvejs oppe på Col Agnel i ca. 1700 meters højde fandt jeg en meget fredelig camper plads.
Pladsen er helt åben uden skygge, men i 1700 meters højde er det heldigvis lidt køligere, og ved pladsen lå der en restaurant, hvor det var jul hele året rundt. Desuden var der gode offentlige toiletter over for restauranten.
Næste dag havde jeg planer om at køre op til Col d'Izoard fra denne side, men jeg følte mig utilpas og valgte at køre i et noget fladere terræn, men for at komme hjem skulle jeg op til camperen i 1700 meters højde, da jeg kom op havde jeg det fint og valgte at fortsætte op til Saint Veran i 2050 meters højde, en sød lille by hvor folk gik med æsler og red på heste.
Sidste dag havde jeg igen store planer, jeg ville køre op over Col Agnel og ned på den anden side til Casteldelfino i Italien og tilbage igen, en stigning der skulle være særdeles smuk og hård på grund af de sidste 9 km der stiger med næsten 10%, men jeg følte mig igen utilpas og på toppen fik jeg kolde fødder og trillede stille og roligt ned til camperen igen, måske noget højdesyge eller bare generel udmattelse efter 6 uger og omkring 53.000 højde meter.
Mine ruter:
Stigninger
Col Agnel
Saint Veran
Valpréveyre