Der er bjerge og så er der Monte Grappa og det har ikke noget med Grappa at gøre, som er en slags brandy eller snaps lavet på kvaset fra vin produktion. For mig er dette bjerg noget helt specielt, dels på grund af bjergets historiske betydning under 1. Verdenskrig men også fordi det er så alsidigt med sine 11 HC opstigninger, hvoraf de 10 kan anbefales på en racercykel. Ruterne til toppen er meget varierede, men har alle et fælles stykke på ca. 900 meter op til Rifugio Bassano Cima Grappa, en skøn restaurant, der ligger nedenfor Sacrario del Monte Grappa, et mausoleum for de dræbte i 1. Verdenskrig. Ruterne varierer i længde fra ca. 19 km til ca. 29 km. hvilket i sagens natur betyder at der er stor forskel på den gennemsnitlige stigningsprocent.
Jeg kørte første gang på bjerget i forbindelse med Gran fondo Pinarello i 2011, hvor vi kørte op af en af de hårdere meget stejle stigninger, hvilket betød at jeg måtte af cyklen et par gange.
Denne gang havde jeg planer om at køre alle 10, men dårligt vejr fik mig til at pakke hurtigt sammen, så det blev kun til en tur op til toppen og selvom den er beskrevet som en af de lettere ruter til toppen, var den med sine 27 km og 1500 hm stadigvæk en stor udfordring. Selv fed rock og kolde IPA’ere fra baren der lå lige op til camper pladsen kunne ikke holde på mig.
Mine tur:
Stigninger: